Hævet bålsted / Arnebænk
Arnebænken er blevet en populær del af en middelalderlejr hvor den typisk indtager en central plads i lejrbilledet. Den er perfekt til de fleste størrelser lejre, beskadiger ikke græsset/pladsen den står på og giver en god arbejdshøjde for kokken og bålmesteren.
Arnebænken kan skilles ad og samles igen hurtigt og kræver derfor ikke en kæmpe trailer og 4 okser for at kunne transporteres.
Bemærk at der faktisk ikke findes nogen kilder fra middelalderen på at rejsende eller fastboende har brugt Arnebænke som disse. De er derfor ikke historiske korrekte, men ses alligevel alle steder på markeder fordi de er utrolig praktiske og flotte. I middelalderen lavede rejsende oftest mad i lergryder over bål, men da det kan være svært at få logistikken til at passse i en moderne middelalderlejr er det ofte nemmere med denne flotte og praktiske løsning.
Vi bygger selv arnebænke og leverer som regel i forbindelse med markeder eller via fragtmand. Målene på den viste arnebænk er 60cm x 90cm (Indre mål) men andre mål kan aftales hvis der er behov for en større eller mindre arnebænk. Prisen varierer alt efter størrelse.
Vi har priser på vores 2 standardstørrelser; 120x90 og 240x120, som umiddelbart også er det mindste og største vi kan lave.
Prisen er inkl. kædeophænget i træ, men eks. kæder, mursten og øvrigt vist køkkenudstyr.